I min familie har vi ofte talt om investeringer med børnene.
Hvad er en god investering?
Hvorfor er det en god ide at investere?
Hvad er en god investering og så videre.

Min næstældste søn kom en dag med en god kommentar, eller refleksion om man vil, over, hvad en god investering er. Han sagde nemlig, at den bedste investering man kan lave, er at investere i sin egen sundhed.

Og hvor har han dog ret. Det er virkelig det bedste råd, man kan give sig selv.

Jeg bruger ofte den bemærkning, når jeg står i en situation, hvor jeg er i tvivl om, hvad jeg skal vælge.

Skal jeg købe den pose slik, eller hvis jeg ikke lyst til en gåtur eller at tage til træning. – Så spøger jeg mig selv, hvad er den bedste investering for min egen sundhed?

Jeg har for længst besluttet mig for, at jeg vil leve et godt liv på trods af mit tab. Og her er min egen sundhed et vigtigt element. Jeg forsøger at tage sunde og gode beslutninger for mig selv.

 

Hvilke gode investeringer har du lavet for dig selv?