Min hund er ved at være en ældre herre. Han har efterhånden rundet de 11 år.
Det betyder også, at han begynder at få nogle aldersvarende sygdomme. For nylig blev han dårlig, hostede og haltede, og jeg måtte afsted til dyrlægen med ham.
På vej derop fik jeg tankerne, at hvad nu hvis han var så syg, at han skulle aflives med det samme og jeg ikke ville få ham med hjem igen?
Det var ikke til at holde ud, for det tændte nogle reaktioner og tanker i mig, som ledte tilbage til da Casper døde. Hvad nu hvis jeg skulle hjem og fortælle resten af familien, at Hachi var død, og der ikke var noget at gøre? Det kunne jeg vitterligt ikke magte. Mine tanker gik også på, hvilke tanker og ting det kunne tricke i resten af familien, specielt børnene. Nu hvor jeg synes, det hele er et godt sted, og der er ro på sorgen og savnet til Casper.
Det viste sig heldigvis ikke at blive tilfældet. Jeg fik hunden med hjem igen og med en del medicin. Nu er vi så i gang med at tale med børnene om, at Hachi er gammel og at han ikke er her altid. Vi forsøger at lave en forberedelse, som vi jo ikke havde med Casper. Ikke at jeg tror at man kan forberede sig på afskeden som sådan, men en forberedelse så det ikke kommer som et stort chok.
Jeg er nysgerrig på, hvordan andre har håndteret tabet af et kæledyr efter tabet af et familiemedlem? Eller har forberedt sig på at tage afsked med kæledyr?
Vil du dele din historie?