Efter at min datter er død, begynder jeg at kigge efter tegn fra hende.

Jeg fortæller mig selv, at solstråler er et tegn og en hilsen. Det kan også være et vildt dyr i naturen, en fugl, som sætter sig i nærheden af mig eller en mariehøne. Det kan også være, at jeg ser en person, der minder om hende eller at jeg læser hendes navn. Nogle gange er det tekster i melodier, som føles som et budskab. Det kan også være en billede, der dukker op på min telefon, som jeg tolker som en besked fra hende.

Livstegn er det, jeg allermest ønsker mig, og jeg mærker et øjebliks glæde overskygge sorgen, når hun via sine tegn siger: ”Hej mor”

Når jeg bliver i tvivl, om det hele er fantasi eller sandhed, fortæller jeg mig selv, at når det føles godt, så er det godt for mig, og dermed en sandhed for mig.

Jeg håber, at jeg en dag føler mig sikker, og ikke længere tvivler.

Det er ikke alle jeg kan eller vil dele mine livstegn med.

Jeg har konkluderet, at dem der forstår mig og kan glæde sig sammen med mig, er dem, som selv har mistet og dem, som har en overbevisning om at vi lever videre i en anden dimension efter livet på Jorden.

Hvilke tegn ser du?